Um namnet seier O. Rygh: Halsna f. Genetiv Holsna. Av hals som betegner øer delt i to deler der forenes i en hals. En senkning i høiden eller sammenknibning i bredden.
Øyi er skild frå fastlandet i nord ved Skilssundet. (Uttale: Skjælssundet). Garden ligg nord på øyi og Areklett på sudluten av same øy.
Gamle skrivemåtar: I «Fortegnelse over Hartvik Krummedikes gods i Norge – påbegyndt 1456-» er nemnd tvo gardar i Masfjorden: Halsne og Riisnes. Men då er det tydelegvis Hosteland det meinast med Halsne, for 1567 er ogso nemnd Halsne, som svarar i leiding 3 melar korn, 3 geiteskinn, 1 kalvskinn. Same året er Øenn nemnd, og Øenn svarar i geiteskinn i leiding. Hosteland og Holsøy hev truleg høyrt saman, slik at folk frå den eine garden hev teke upp den andre. 1563, 1611 og 1624 Øenn. 1645 Halsenøen, likeins 1657. Halstnøen 1666. Halsøen 1691 og 1701. I matriklane: 1665 Halsnøen. 1723 Holsøen. 1838 Halsøen. 1886 og sidan Holmøen. Vanleg uttale i bygdi: Holsøynæ eller berre øynæ. Burde skrivast Holsøy.
Grensor: I sud til Areklett, i vest til Hærøyosen, i nord til Risnesmarki, men skild frå den ved Skilssund – vidare i nord til Hostelandssund og i aust til Hostelandssundi og Sandnesosen.
Gamle matriklar og teljingar
Koppskattmanntal 1645: Halsenøen. Johannes Andersen. Ko: Herborg. Søn Herløe. Ole Andersen. Ko: Marite. Huusmand Ole, Ko: Magdalena.
Kvegskattmanntal 1657: Halsenøen. Ole 1 Oxe, 1 Gied, 2 Faaer. Anders 3 Kiør, 1 Quie, 2 Gieder, 4 Faaer.
Matrikel etter reskript frå 1665: Halsnøen. Landsk. Smør ½ Løb, Malt ½ Td. Saar 2 Td, afler 8 Td., føder 11 Nøed. Kan tiende 3 Meller. Kan skatte af ½ L. 18 Mk. s. Brendefang til.
Manntal 1666: Halstnøen. Skylder Smør ½ Løb. Malt ½ Td. Opsidder Lawritz bruger 1 Pd. 3 Mk. Smør, 1½ Mele Malt, 40 Aar g. Sønner: Iffuer 12 Aar g. Herluff 10 Aar g. Johans 8 Aar g. Ole 6 Aar g. Erich bruger 9 Mk. Smør ½ Mele Malt, 30 Aar g. Sønner: Gudmend 2 Aar g. Huusmands Søn Herluff Olsen 6 Aar g. Huusm. Olluff 60 Aar g.
Manntal 1701: Halsøen. Johanis Larsen 49 Aar. Sønner: Ole Johannesen, Hiemme, 20 Aar. Niels Johannesen 16 Aar, hjemme. Anders Johannesen, hjemme, 6 Aar.
Prøvematrikel 1721: Halsøen. Saar 3 Td., høster 9 Td., føder 13 Nød, 12 Faar. Selveiergaard, ligger ved Søen. Skarp og tungvunden jord. Ingen herlighed. Taaler ingen forhøielse. Udgifter 5 Rdl. 5 ½ Mk. 11 9/20 sk.
Matrikeltaksten 1723: Holsøen. Landsk. ½ L. S. ½ Td. Malt. Opsidderen eier og bruker alt med bøxel. Intet Sætter. Lit Furuskoug til Stour og ringe Brendefang. 1 flomqvern. Ligger ved Søen 63/4 Mil fra Bergen. Ringe kornart dog schels letvunden. Saar Havre 3 Td., afler 9 Td. Føder 9 Kiør, 5 Ungnød, 18 Faar. Matrikeltaksten 2 Pd. 6 Mk. Smør. Lever alene af qvegets afling.
Eigedomstilhøvi: 1624 var garden bondegods, men det var utanbygds bønder som åtte. 1691 er Nils Hannevik eigar. 1696 Matias Rong og Ole Stien. 29/3 1699 tingl. skøyte frå Nils Nilson Hannevik og Ola Nilsson Stigen til Matias Ivarson Rong. Det vil seia at mennene frå Hannevik sel sine partar til Matias Rong. 28/10 1701 tingl. «Kjøbebrev til Johannes Larsen til ham udgiven 27/10 af Else Olsdtr. Sal. Mathis i Rong paa den Gaard Halsøen ½ l. S. ½ Mele Malt Bugildz Leie.»
Foto: Gjert-Rune Daae